Med en uddannelse i retorik og en dyb forståelse af sprogets kraft har jeg specialiseret mig i kommunikation, der bygger broer og skaber forståelse. Derudover har min teologiuddannelse givet mig solid kulturforståelse og indsigt i, hvordan religion og sprog former vores samfund og relationer. Gennem mange års erfaring fra Aarhus Universitet, folkekirken, fagbevægelsen og som selvstændig rådgiver har jeg arbejdet strategisk og praktisk med kommunikation i mange forskellige kontekster.
Jeg er optaget af, hvordan vi mennesker kommunikerer med hinanden: hvad der fanger os, og hvad der frastøder os – hvad der tænder os, og hvad der tænder os af! Derfor har jeg videreuddannet mig i coaching og konflikthåndtering, for det ligger i mine øjne i direkte forlængelse af arbejdet med god kommunikation. Når vi laver dårlig kommunikation, så opstår der misforståelser, og det kan sætte en kædereaktion af utilsigtede handlinger i gang – hvad enten det er sure kommentarer på sociale medier eller konflikter mellem personale og ledelse. Jeg kan hjælpe jer med at lægge en solid plan for, hvordan I kommunikerer, eller en konfliktstrategi, hvor I får en plan for, hvordan I arbejder med konflikter, hvordan I kan bruge konflikter som et afsæt til kreativitet, og hvordan I undgår ukonstruktive konflikter.
Mit arbejde med ESG udspringer egentlig af min kærlighed til økologisk havedyrkning. Da jeg fik min egen have, blev den med det samme omlagt til insekthave og økologisk køkkenhave. Jeg er certificeret i ESG Principles & Standards ved AGRC og arbejder især med, hvordan ESG kan bruges som afsæt for en effektiv brandingstrategi, der kan etablere jeres virksomhed som socialt ansvarlig og bæredygtig.
Du kan læse mere om, hvad jeg tilbyder i menuen her ovenover. Jeg glæder mig til et godt samarbejde!